Lene lavede et sceneskifte midt i 50’erne. Hun skabte en nummer to karriere. Med ro, nysggerighed og mod drejede hun sit professionelle liv og landede et job, der gav mening og glæde og stolthed på en helt andet plan end det job, hun forlod efter mange, mange år. Hun havde ingen uddannelse, var på bar bund, men tænkte sig om, spillede sine kort godt – og rykkede direkte ind der, hvor hun allerhelst ville være.
Efter 27 år forrest face-to-face med kunderne i Danske Bank, blev Lene kaldt ind på kontoret en tirsdag morgen. Det var stadig halvmørket udenfor, og det sortnede endnu mere for Lenes øjne, da hun modtog sin opsigelse. Hun holdt facaden. Det mestrede hun til fulde efter mange år i kundeservice.
Men naturligvis påvirkede det Lene. Det ramte hendes identitet. Hvem var hun nu, hvor hun ikke længere var en del af Danske Bank. Hun havde haft hele sit professionelle liv her. Hun begyndte i banken som ung efter sin HF og blot få andre job af kortere varighed. Hun var god til kundeservice – ordentlig, stabil, vellidt og med godt humør.
Hun skulle lige vænne sig til ikke længere at have en fast rytme dagligdagen. Selvom hun fortsat havde kontakt til en del af kollegaerne, var det ikke længere den daglige ping pong. Dagen gik hurtigt – hun forstod pludselig ikke, at hun tidligere havde kunne passe et arbejde ind..
Hva’ så nu? Lene var blevet 55 år og måtte igang med at skabe næste kapitel i sit professionelle liv. Hun talte med sin datter og sin kæreste, mødtes med sin coach og ved et tilfælde oplevede hun for første gang en clairvoyant forklare sin intuitive fornemmelse af Lene. Lene var søgende, nysgerrig og følsom, men samtalerne gav tankerne retning og gav hende lyst og mod til at tænke i nye veje.
En naturlig overvejelse var at forsætte i kundeservice, her havde Lene erfaring, en god reference fra en af Danmarks større blå virksomheder og et stempel på, at hun både var loyal, ærlig og stabil. En anden overvejelse var et sceneskifte.
Lene mærkede en lyst til at give omsorg. En lyst, der havde ulmet længe. Omsorg til nogen, der ikke kunne klare sig uden hjælp. Ældre eller børn. Fysisk eller psykisk handicappede. Mødre eller andre udsatte. Der var mange ledige jobs, men langt de fleste krævede en egentlig uddannelse. Lene havde livserfaring, havde selv født og opdraget to børn, har et ukompliceret sind og en motivation, som voksede.
Lenes CV var kort og hendes ansøgning funderet på motivation snarere end erfaring. Hendes motivation, hendes evne til at gå ind i folk med træsko på og lang tids ansættelse i kendt bank brand var hendes kort på hånden. Og dem brugte hun.
Hun søgte et par stillinger, kom til samtale og fik job på botilbud til borgere over 18 år med svære multiple funktionsnedsættelser.
Det interessante her er ikke, at Lene fik et nyt job hurtigt. Det er mere hendes proces. Hun åbnede sit sind, viste mod til at mærke efter og gå andre veje. Einstein har engang sagt noget i retning af: Hvis du altid gør, hvad du altid har gjort, vil du altid få, hvad du altid har fået. Lene evnede at se op, søge alternative veje og fik noget for hende mere meningsfuldt. Hendes livserfaring og lyst ledte vejen.