Alder

I de sidste 130 år har vi været vidner til en af de største menneskelige præstationer, idet vi har fået omkring 30 år ekstra levetid forærende. De år har vi valgt at lægge i den sidste del af livet – alderdommen. Vi oplever en stigmatisering af 50+, som er problematisk for den enkelte, for arbejdsmarkedet, og at alderdiskriminering er ufrugtbar i flere områder af samfundet . De yngre årgange er færre end de ældre – og som samfund er der ikke råd til at have så mange på pension og overførselsindkomster.

Det er en ubehagelig sandhed at aldersdiskrimination er udbredt. Den demografiske realitet vil indhente den attitude om ikke så længe. Og når den gør det, vil de virksomheder, som investerede i rekruttering og fastholdelse, i uddannelse hele vejen igennem arbejdslivet og i respektere og forstå deres medarbejdere i anden halvdel af arbejdslivet ikke bare have løst deres talent udfordringer, de vil også have skabt en medarbejderstyrke og en kultur, der er mere produktiv, mere balanceret, mere divers og mere loyal end den, de har i dag. 

Vi bliver alle ældre, men ikke nødvendigvis gamle. Vi undervurderer, hvor meget liv vi har tilbage, når vi når de 55. Sandsynligvis lever vi endnu 35-40 år. Vi har her kun levet ca. 50 procent af vores voksne liv. I disse år ligger en naturlig transition – midtvejskrise, overgangsalder, børnene flytter hjemmefra, karrieredrømmene ændrer sig, mange får lyst til at dykke ned i nyt og andet. Samfundet og ikke mindst teknologien udvikler sig konstant og stiller nye krav. Der ligger i disse år mulighed for udvikling snarere end afvikling.

I de sidste mange år har vi anset livet som værende delt i tre: Vi lærer. Vi arbejder. Vi er pensionister. Men i dag – og fremover – vil vi leve livet i flere stadier. I løbet af vores 100 år kan vi forvente at arbejde 60 år – eller mere. Men ikke nødvendigvis som nu, hvor 40-timers ugen presses ned over os. En dagligdag, hvor vi samtidig skal være forældre, familie, ægtefolk, aktive socialt – og udvikle os fysisk, åndeligt og mentalt.

Aktive arbejdstagere i alle aldre stiller krav. De vil have fleksibilitet, der passer til det stadie i livet, de befinder sig i. Unge opmuntres til at begynde på deres uddannelse tidligt og går gennem uddannelsessystemet med hæsblæsende fart. Står med eksamensbeviset midt i 20’erne – deres grundlag for karrieremæssig succes gennem de næste 60 år. Men den slagne vej gennem uddannelse, arbejde og pension må udvikles og gøres mere fleksibel – med pauser fra arbejde til at tage betalt og ikke betalt uddannelse, til fordybelse, brancheskifte, sabbatår og til at tage sig af sin familie, sundhed og transitioner mv.

Vi oplever daglig pressomtale og frustration blandt 50+, der ikke kan få job, hvis de først er ude af arbejdsmarkedet. En stigende andel medarbejdere over 50 er i tvivl om, om de kan magte deres arbejde helt frem til pensionsalderen. Det er et problem, når beskæftigelsesprocenten for de 55-64-årige halter bag efter de øvrige erhvervsaktive. I 2018 forventede 18 procent over 50 at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt fysisk helbred. I 2020 var det tal steget til 23 procent. De væsentligste grunde til at forblive på arbejdsmarkedet er muligheden for fleksibilitet – at gå på nedsat tid, seniordage, fleksibel arbejdstid og længere ferier.

Min interesse for alder begyndte med min kronik i Berlingske i marts 2021, som gav anledning til, at jeg mødtes med en lille gruppe af mennesker – og sammen satte vi os ind i muligheder og konsekvenser for de mange flere år vi kommer til at leve i. Vi debatterede i medier og på SoMe. Vi var toneangivne i debatten om frasorteringen af 50+ i rekrutteringsprocessen. Den debat førte til, at beskæftigelsesministeren har gjort det ulovligt at bede om oplysning om alder i den digitale ansøgningsproces.

Desuden er vi mødtes med samfundets toneangivne for at udvide vores horisont og få opbakning. Vi har talt med toppen er de største virksomheder, arbejdsmarkedets organisationer (DA, DI, Lederne, DJØF), pensionsselskaber (PFA, Pension Danmark) og politiske partier (næsten alle sammen), for få det bedste grundlag for en stifte og drive en interesseorganisation: Perspektiv på Alder. En organisation med det mål at debattere, forske samt ændre regler og adfærd, således at det længere liv bliver en vækstmotor fremfor en ældrebyrde.

På den baggrund ved jeg efterhånden en del om, hvilke muligheder og konskvenser Det Længere Liv betyder for det enkelte og for samfundet.