Coaching • Alder • Artikler
Du kan booke foredraget her.
Varighed er mellem 60-90 minutter.
Du er også velkommen til at ringe
på +45 20 10 12 30
I de yngre år markerer en række mærkedage et nyt kapitel. Vi bliver konfirmeret, får studenterhuen på, får et rigtig job eller en uddannelse, som markeres med et svendegilde, en kandidatfest el. lign. Vi bliver gift ved bryllup og får det første barn, som fejres ved en dåb.
Senere i livet er der færre fejringer af forandringer i livet. Vi må lave dem selv.
Det er naturligt – og nødvendigt at se sig selv i øjnene ind i mellem. Det anbefales en sådan cirka hver 3. år. Her vurdere, om man er der, hvor man gerne vil være. Nedfælde på papir, hvad ens næste kapitel skal indeholde – og så sætte skibe i søen, så man når derhen i tide. På Standford University kaldes det en Odyssey plan, og her anbefaler de alle amerikaner at lægge sådan en plan, for er du bevidst, om hvad du vil og aktivt handler derpå, da vil du blive ældre, gladere og rigere.
Det er naturligt at prioriteterne ændrer sig undervejs. Det man kan og vil, er ikke det samme til alle tider. Man må tage sig selv højtidelig og bevidst vende sin skude i den retning, man gerne vil. Man behøver ikke genopfinde sig selv hver gang, men kan reset’te sine forventninger til præstation og søge aktiviteter, som giver mening og gør glad. Intet varer evigt. Alt er for en tid.
For godt 1 år siden blev jeg 60. Det fyldte i mig. Hvordan skulle mine 60’ere være anderledes end min 50’ere? Hvad jeg gerne ville undvære, og hvad ville jeg i stedet putte ind? Hvordan jeg insisterede på det vigtigste. Hvad skulle der til, at det blev det bedste årti i mit liv? Jeg lavede en plan. Den kaldte jeg: “Jeg vil ikke nøjes”. Den omfattede en
3-4 overordnede områder, og en masse små dejlige mikroforandringer ventede forude.
Det er aldrig for sent at gøre forbedringer..
Foredraget her er en gennemgang af, hvad de sker med alderen. Hvordan og med hvilke øjne, man kan kigge på sig selv, sine færdigheder, sine erfaringer. Hvordan man lægger en plan, der også er givtig for ens familie, team, arbejdsplads. Derfor bliver den til virkelighed.
Foredraget kan være en blanding af af oplæg, diskussion og delen i mindre grupper.
Min baggrund
Jeg er i dag debattør, forfatter, foredragsholder og rådgiver indenfor emner alder, livsfaser og ledelse.
Jeg arbejder ugentligt som coach og karriererådgiver og sparrer her med mennekser som står mellem to kapitler og er igang med at sætte sig i stilling til nye udfordringer og gerne vil en anden balance i livet end hidtil.
Som ung har man en stor kapacitet for innovation fra scratch, en stor arbejdshukommelse, kan analysere og huske enorme mængder information meget hurtigt. Man har været dygtig, måske et talent. Alt har handlet om at vinde, præstere, avancere. Omkring de 50 år oplever man typisk, at det går lidt langsommere med at vinde. Til gengæld kan man her profitere af akkumuleret læring og erfaring.