Serviceledelse

Jeg rådgiver og holder foredrag om service, service ledelse og service i praksis. Om storytelling og om at læse sine kunder. Om autenticitet, om nærvær, lytten og balance. Her er fokus på service, oplevelser og værtskab. På kundernes rejse og på forsøge at forstå deres forventninger – og der hvor man kan overstige deres forventninger. Og ikke mindst på ledelse af de som hver da står foran kunderne.

 

Jeg har tænkt over, læst, prædiket og praktiseret serviceledelse i al den tid jeg har været voksen. Jeg kan slet ikke lade være med at notere god – eller dårlig service, hvor end jeg går. 

 

 

Jeg har arbejdet som leder i servicevirksomheder, siden jeg som 19-årig blev barschef på Peder Oxes Vinkælder. Siden blev jeg adm. direktør i Bojesen en toneangiven restaurationsvirksomhed i København, som havde restauranter, selskabsforretning og events. 

 

 

Jeg tilbyder foredrag, workshop eller individuel sparring. Vi skræddersyr en workshop til jer. Kontakt mig for tilbud 

Ledelse af anden halvdel af arbejdslivet

Vi bliver meget ældre. I dag har vi 6 generationer i samfundet – 4-5 på arbejdsmarkedet. Medarbejdere varierer over forskellige aldre, livsfaser – og vil arbejde længere tid. Vi kender til diversitet ift. køn, national herkomst og religiøs overbevisning og sexuel orientering – men hvad med alder. Det gælder os alle. Vi bliver alle ældre. Her er ikke tale om en minoritet.

 

Det er en ubehagelig sandhed at aldersdiskrimination er udbredt. Den demografiske realitet vil indhente den attitude om ikke så længe. Og når den gør det, vil de virksomheder, som investerede i rekruttering og fastholdelse, i uddannelse hele vejen igennem arbejdslivet og i respektere og forstå deres medarbejdere i anden halvdel af arbejdslivet ikke bare have løst deres talent udfordringer, de vil også have skabt en medarbejderstyrke og en kultur, der er mere produktiv, mere balanceret, mere divers og mere loyal end den, de har i dag. 

 

Har du kollegaer, chefer eller medarbejdere af forskellig alder, så vil du opleve forskelige behov for anerkendelse og feedback,  for uddannelse og varierende behov for fleksibilitet og ledelse.

 

For første gang nogen sinde giver medarbejdere (og det er vi alle undtagen Dronningen og statsministeren) jobbet en lille kold skulder. Stress er udbredt, virksomheder og organisationer oplever vanskelige med at rekruttere og fastholde medarbejdere. 

 

Det er tid til nytænkning og forståelse af, hvordan ledere udvikler  indsigt i hjernens udvikling, medarbejderes modning og preferencer med tiden samt udvikling, rekruttering og fastholdelse af seniorprofiler. Ledelse af aldersdiversitet omfatter bla. dialog med et længere sigte end MUS, forskellige former for fleksibilisering af organisationen, nysgerrighed og at arbejde med talentudvikling og livslang læring i forskellige aldre.