Tænk lige over det her:
Moderne lægevideskab har i løbet af det sidste århundrede udstyret os med 30 år mere at leve i. Det er en gave, som vi endnu ikke rigtig har forstået at bruge. Vi forbliver yngre længere, men det er, som vi stadig hænger fast i fortidens måde at se og leve livet på.
Traditionelt har de fleste af os gennemført en livsrejse, som er relativ forudsigelig og forløber i tre faser:
Begyndelsen – vi vokser op, lærer og udforsker, hvem vi er og gør os klar til det voksne liv.
Midtvejs – vi finder en partner, stifter familie og gør karriere
Slutteligt – vi går på pension, rejser, bruger tid med vores børnebørn og oplever en fysisk deroute
Det er som om, vi lægger de ekstra 30 år, vi har fået, sidst i livet og ser det, som var vi ældre i længere tid…
Men hvad hvis vi arrangerede os anderledes?
Jeg møder flere yngre, der gør op med den tradtionelle måde at dele livet op. De tager laaang orlov midt i karrieren. De nyder barslen. Begge to. De veksler mellem fast ansættelse, egen virksomhed, nedsat tid eller neget helt tredje for en tid. De kan være nybagte forældre, dyrke karrieren og rejse i månedsvis samtidig. Det turde jeg ikke ikke dengang ung mor og i gang med at gøre mig god på arbejde. Jeg var bange for pauser i CV’et.
Inspirerende er de, uanset deres alder, der evner at favne flere muligheder på en gang. De, som lever livet i faser – og har en forståelse for, at de hverken kan eller vil det samme til alle tider. De som er i flere faser samtidigt og opererer fint i at være nybagt forældre og optaget af karriere samtidigt eller de er i ambitiøst job, på nedsat tid og studerende samtidig.
De dyrker processen, søger et afvekslende arbejdsliv og ser ikke nødvendigvis pension som et endemål. De er ikke så optaget med et lineært CV uden pauser. De vil gerne pauser. Og det er ikke fordi, de ikke ambitiøse. De er nysgerrige, videbegærlige og på i deres pauser. Her udvikler de sig også – og er de opmærksomme på det, modnes de også her.
Jeg oplever 50+ som taler om at holde op eller fortsætte. Enten eller. Men der flere muligheder.
Hvad nu hvis vi tog 20 ud af de 30 år, vi har fået tildelt, og lagde midtvejs mellem 45 og 65 og dedikerede disse 20 år til genopfindelse og vækst? Til at gå lidt i dybde med noget af det, man i forvejen er dygtig til? Til at tage et år ud og gøre det man længe har haft lyst til? Til at ajourføre sit uddannelsesniveau? Til at tage en snak med sin chef om evt. drejning i arbejdsfokus. Eller med sin partner om lille drejning i hverdagen?
Jeg rådgiver en del midt i livet om lige præcis det her. Det kræver nemlig lidt fokus og en at vende tingene med. Det tager et par gå-ture og nogle timers samtale med en, der inspirerer at få tænkt og talt sig frem til, hvad det egentlig er for en justering – eller forandring, der skal til.
Det her tror jeg vil adressere i min næste foredrag. Små ændringer kan give oplevelsen af stor forandring.