Fra karrierestige til karrieresti

Vi taler om et liv i faser. Hver fase stiller krav til forholdet mellem arbejde og fritid. Man kan være i flere faser samtidig, f.eks. være på barsel og i talentudvikling eller være i gang med sin karriere nr. to og på nedsat tid. Ligesom Lars.

Forestillingen om, at karrieren skal være kontinuerlig og opretgående, har nærmest været livets ideal gennem århundrede. Karrierestigen er – lidt firkantet – baseret på det forhold, at der er to bevægelser i livet: Op og ned. Op mod Himmeriget, hvor lønnen er høj, forbrugsmulighederne store, og alt er på det tørre. Og ned og tilbage – mod helvede.

Den uddannelse, vi tog i ungdommen, er ikke tilstrækkelig i 40-50 år i et hastigt forandrende samfund. Desuden ses nu en tendens til at ville leve og nyde livet undervejs i stedet for som tidligere at arbejde ubrudt i mange år for så at nyde sit otium i få år.

Først nu må privatlivet fylde på arbejde. Dansk Industri opfordrer unge mænd til at tage barselsorlovvii. Performancefokuserede konsulenthuse opfordrer også til orlov, når en ny familie skal tage form. De investerer i medarbejdernes udvikling ved at forstå, hvad der rører sig i privatlivet. Det er greb til at fastholde dem, som de nødigt vil afgive til konkurrenten, og det øger ROI på den enkelte medarbejder.

En nummer to karriere

Megen forskning viser det – og vi ved det egentligt godt – at vi ændrer os undervejs i livet. Medarbejdere i anden halvdel af livet kan og vil noget andet, end de kunne og ville tidligere.

De fleste unge har en stor kapacitet til at lære nyt fra scratch. De kan lære, analysere og huske enorme mængder information hurtigt. F.eks. er det nemmere for yngre at lære et sprog. I de unge år lærer man på en base af flydende intelligens – evnen til at lære og løse udfordringer i nye situationer, der er uafhængige af allerede erhvervet viden.

Længere liv, der skal nydes undervejs
I de sidste 130 år er levetiden forlænget med omkring 30 åri. I år 1900 blev danskere 50 år.
I dag er middellevetiden omkring 80 årii . Og den stiger. Børn, der fødes i dag, vil blive 102 åriii – i snit. Vi forbliver yngre længere end tidligere generationeriv. For at samfundsøkonomien skal hængesammen,  opfordrer regeringen til, at vi arbejder længerev, og for mange er det både meningsfuldt og nødvendigt selv at bidrage til finansieringen af sit længere liv.

Indtil nu har livet været indrettet i tre faser: Barndom og uddannelse – fuldtidsarbejde gennem 40 år – og så til sidst det søde liv, ens otium. Men vi lever længere, og de opgaver, vi skal løse, ændrer sig, så er der et behov for at skabe et liv, hvor arbejde, (videre) uddannelse, livsfaser og otium tænkes ind i arbejdslivet løbendevi.