Har I lagt mærke til Quiet Quitting?
Det eksploderede på Tik Tok i sidste uge. Fænomenet tog de sociale medier med storm. Og mange større medier og virksomhedsledere har allerede forholdt sig til det. Det gik først op for mig her i weekenden.
Quiet Quitting handler ikke om at forlade sit job men om ikke at gøre mere end præcis det, du er ansat til. Hverken mere eller mindre. Det vil sige gøre dit arbejde, gå til tiden, ikke checke mails hjemme, ikke tage ekstra opgaver mv. Holde helt op med at gøre mere og yderligere. Quiet Quitting handler således ikke nødvendigvis om slack. Man om at brillere og udmærke sig inden for arbejdstiden.
Vi kender alle til udbrændte kollegaer eller venner. Udbrændthed rammer en ud af fire i følge McKenzie. For dem nær udbrændthed er Quiet Quitting et alternativ til at gå ned med stress. Pandemien og opfattelsen af arbejdets meningsløshed har fået mange til at overveje deres forhold til at arbejde. Der synes er behov for at adskille sig mentalt fra jobbet og forholde sig til oplevelsen af, at en ekstra tørn ikke nødvendigvis giver hverken anerkendelse eller mere i løn. Snarere går det ud over en selv og ens omgivelser. Life-Work balance foretrækkes frem for Work-Life Balance.
Trenden resonerer med GenZ og Millenial generationerne, som arbejder for at omskrive regler, retningslinjer og balancere forholdet arbejde, arbejdsted og privatlivet. Måske inspireret af den fleksibilitet, som nogen oplevede ved at arbejde hjemme under pandemien.
Herhjemme taler vi om fastholdelse og frisættelse. Virksomhederne kan ikke fastholde den ældre del af arbejdstyrken, og de yngre vil frisættes. Samtidig er der historie efter historie, som viser at 50+ afvises.
Naturligvis har Quiet Quitting mødt modstand. Virksomheder ytrer allerede bekymring for virksomhedernes produktivitet – og dermed samfundsøkonomiens. Quiet Quitting er en stille vej til fyring, lyder det fra nogle arbejdsgiverne. Ariana Huffington mener, at Quiet Quitting er det samme som forlade selve livet, for ens arbejdsidentitet er så stor en del af hver enkel af os. Vi bruger 8 ud af døgnets 24 timer, og netop på arbejde får vi fornemmelsen af mening og formål, argumenterer hun og agiterer stedet for Joyful Joining.
Quiet Quitting kommer i kølvandet på The Great Resignation – en bevægelse, der startede i 2021, hvor især dem i 50’erne og 60’erne forlod deres arbejde før pensionen. De ville en større fleksibilitet, et andet forhold mellem arbejde og fritid, og bruge deres tid og energi andre steder end på arbejde.
Alle disse fænomener er knyttet til faldende jobtilfredshed. Siden corona pandemien er arbejdstagers forhold til deres job blevet studeret fra flere vinkler. Generelt daler jobtilfredsheden.
Så hvordan kan ledere reagere?