Forleden på en køretur lyttede jeg til et interview solodanser og ballerina Ida Prætorius. Så blid, eftertænksom - og så ydmyg over for sin egen succes. Jeg mener, hun er for balletten, hvad Christian Eriksen er for fodbolden. Lige nu 29 år, på sin karrieres højdepunkt og helt bevidst om, at det ikke varer ved. Som andre på karrierens højdepunkt arbejder hun hårdt, mærker de spidse albuer og netværker sig frem. Hun siger: “Det er bare om at nyde det, der sker lige nu“. Der er en tid for alt. Lige nu er det hendes karrieres højdepunkt. I hvert fald det første højdepunkt. En tid, hvor Ida - ligesom alle andre, får fuldt udbytte af den læring, den træning og den vilde indsats, de har gjort. Men det behøver ikke at være den eneste gang, man oplever succes. Der er tid til mere. Mulighed for en endnu en fest. En anden fest. På et eller andet tidspunkt mærker man nogen puste en i nakken. Fysikken sætter begrænsninger. Man kan ikke helt det, man kunne, orker ikke længere at kæmpe den kamp, der tidligere opfyldte en. eller kan simpelthen ikke se meningen længere. Jeg kan så tydeligt huske en af de gange jeg sad til et torsdag møde og fik tanken. Jeg tænkte hvad sker der med mig, hvorfor griber det mig ikke længere. Det plejede da nok at kunne få mig op af stolen.. Jeg har selv sådan en fornemmelse af, at jeg både bliver klogere og dummere med alderen. Noget bliver jeg bedre til, andre steder halter jeg. Sikre på neget mere usikker på andet. Det er vist ret normalt. Vi udvikler os med alderen. Vores hjerne udvikler sig. Vores præferencer. Vores empati selvfølgelig. Og så er udfordringen at kunne se det man kan, har lært og bruge sin erfaring på en ny og anden måde. Så op på hesten. Gå mange turer, tal med nogen, skriv ned, sig det højt. Genopfind dig selv. Reformuler det du kan. Det skal man sådan ca. 5 gange i livet - siger Anne Skare - for der er så meget ude omkring, som forandrer sig, så man kan ikke gro fast og tro, at det man gjorde i går har samme effekt i morgen. Det plejede at være en traditionel og fast måde et gøre karriere på, Man uddannede sig indtil midt i 20’erne, så arbejdede man i godt 40 år fra midt i 20’erne til midt i 60’erne, og så gik man endeligt på pension. 
Men vejen gennemarbejdslivet er ikke længere lige. Der er ikke længere kun én måde - og den er ikke lige. Her er flere bakkedale og bjergtoppe. Der er ikke kun en vej! Vi udfordres alle konstant af den teknologiske udvikling, vi kommer til at arbejde længere og mere fleksibelt. Vi må selv lægge ruten. Danske medarbejdere skifter job som aldrig før. Den gennemsnitlige ansættelsestid bliver kortere, og motivationerne for at skifte job er ikke nødvendigvis de samme, som de tidligere har været viser en ny undersøgelse foretaget i efteråret 2022. Da planlagde 54 % at skifte job inden for det kommende år, fortæller rapporten fra @Hays What workers want @ritzaus + @DA Min fornemmelse er, at man i dag har flere jobs undervejs i livet end tidligere. I 1960 skiftede amerikanerne job 3-4 gange i løbet af deres arbejdsliv. I dag skifter de 12-13 gange løbet af livet. De yngre oftere end de ældre. Formentlig kan samme tendens spores herhjemme. Jeg har forsøgt at finde tallene får Danmark, men de findes ikke. Jeg ringer til @DAs økonomiske konsulent, Irina Bernstein fra DA. Hendes fornemmelse er, at man gennem et arbejdsliv har flere jobs end tidligere. En ting er dog fornemmelse en anden er fakta. Lige som DA har Danmarks Statistik ikke tal for antallet af jobs gennem arbejdslivet, men jeg kan da huske min mor sige til mig “Blot du er 9 år hvert sted, har du gjort det godt ,min pige”. Det ville jeg ikke sige til mine drenge i dag. Så op på hesten - der er flere højdepunkter forude. 
Jeg vil så gerne høre dine overvejelser, overgange og nye højdepunkter. De er inspirerende for alle…