Indtil for nyligt bestemte alderen, hvor i livet vi var. Men arbejdslivet ændrer sig i disse år, og vi udvikler os uafhængigt af vores kronologiske alder.
Det typiske liv i tre faser
I hundrede år har de fleste fulgt samme slaviske vej. Vi var børn, voksne og gamle. Som børn har vi uddannet vi os på fuldtid de første 25 år. Så arbejdede vi på fuldtid og i de fleste af døgnets lyse timer de næste 40 år. De sidste 5-10 år tilbragte vi på pension – på fuldtid.
Den model har fungeret fint, så længe livet varede omtrent 70 år. Den går ikke længere, da levetiden er vokset med ca. 30 år på de sidste 120 år[i] og vi lever disse ekstra år med bedre helbred end tidligere generationer. Vi forbliver yngre længere.
Individuelle liv i flere faser
Sideløbende med det længere liv, har arbejdets natur udviklet sig fra at have været fysisk belastende til mere stilsiddende og hjernekrævende. Og vi har oplevet, at det uafbrudte arbejde har belastet hver enkelt individ og kloden.
Det har åbnet for individuelle liv i flere faser. Hver enkelt skaber sin egen vej gennem (arbejds-) livet. Fuld tryk på karrieren passer til nogen tider, mens et lettere pres på privatlivet er nødvendigt andre gange. En fase kan strække sig over år, som f.eks. familielivet, men kan også være kortere som f.eks. en orlov. Det er muligt at være i flere faser samtidigt. Man kan være på barsel og optaget af karriere samtidig. Lige så kan man arbejde og være på pension på samme tid.
I dag stiftes familie over flere årtier. Det er almindeligt at blive mor i 40’erne og far i 60’erne. En ny uddannelse eller et karriereskifte midt i livet ses ikke sjældent, og aldrig har der været så mange iværksættere på 50+[i]. Man kan være udbrændt, når man når til 60’erne, men mange helt op i 80’erne er friske og vil gerne arbejde. Et længere arbejdsliv kræver pauser undervejs. Pauser til udvikle sig, pauser til at tage vare på sig selv og sin familie – og for at undgå stress.
Corona har sat skub i udviklingen af arbejdsliv, hvor arbejde, uddannelse og otium optræder flere gange og tænkes ind løbende. For første gang nogen sinde giver medarbejdere arbejdet en lille kold skulder[ii]. I 2022 skiftede 1 mio. danskere job[iii]. Medarbejdere vil have balance mellem arbejdsliv og privatliv[iv].
Samme alder – forskellige mindset
Det er dog stadig som om de ekstra år, vi er blevet tildelt, er placeret i enden af livet, og at de færdigheder, vi har fået ikke helt værdsættes. Statistik viser, at 50+ fyres først og hyres sidst[v]. Fordomme om alder dømmer mange ude allerede midt i livet[vi]. Næsten hver anden +50-årig føler sig diskrimineret[vii].
Måske den kulturelle forståelse ikke helt er fulgt med den demografiske. Alder er blot et tal, siger man – og ja der er forskel på to på 50 år. De kan være i helt forskellige faser af livet. Man kan være en ”old soul” i 30’erne og fremme i skoene som 60-årig – og omvendt.
Aldersdiskrimination er ikke smart. De fleste må arbejde længere for at finansiere det længere liv, og regeringen vil, at vi bidrager til fællesskabet i længere tid. Medarbejdere må fokusere på kompetencer og motivation snarere end erfaring for at komme i betragtning[viii] . Og andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer, er heldigvis steget fra 47 % i 2018 til 61 % i 2022[ix].
Dygtige ledere og virksomheder forholder sig til forandringerne på arbejdsmarkedet og forstår, at medarbejderes evner og prioriteter ændrer sig over tid. De gør op med konventionelle tankegange uddanner medarbejdere af respekt og fordi det er en forretningsmæssig nødvendighed[x].
Rammer der strammer
Tidligere ansås en ensartet behandling af medarbejderne for rimeligt – en one size fits all. I dag regner medarbejdere med at blive set i forhold til, der hvor de er i livet – en one size fits me.
Fleksibilitet ønskes af både yngre og ældre medarbejdere. Det er vigtigt, når man stifter familie, men også senere hen. Det kan være afgørende for, om 50+ forbliver i deres job[xi].
Fleksibilitet kan være i arbejdstid, arbejdssted eller arbejdsform. Den handler om orlov, omsorg, hjemmearbejde, arbejdstid i ydre timer, sport i arbejdstiden eller omlægning af arbejdstimer, så man f.eks. arbejder mindre den dag, man henter børnebørn. En kan have brug for den næste måned for at kunne ledsage sin hustru til kemobehandling. En anden skal med sin mand til udlandet og vil gerne arbejde remote. Hensigten er at tage hensyn til hinanden, og samtidig sikre at både medarbejdere og virksomhed udvikler sig og løser sine opgaver.
Aldersdiversitet giver fordele i kraft af komplementære evner. De unges hurtighed, energi og gejst kombineret med den erfaring og empati, man får med alderen, skaber mulighed for gode arbejdspladser.
[i] Lederne. (29. Marts 2021). Lederne Virksom. Hentet fra www.virksom.dk: https://www.virksom.dk/nyheder-og-presse/analyser-og-undersoegelser/flere-og-flere-seniorer-bliver-ivaerksaettere
[ii] Lise Dahl Arvedsen og Liv Otto Hassart (2023) Snart giner vi ar 8-16-jobbet. Akademisk Forlag
[iii] Berlingske (15.juni 2023) Frederik M. Juel. https://www.berlingske.dk/oekonomi/jobmarkedet-koger-en-million-danskere-har-faaet-nyt-job-det-seneste-aar
[iv] Business Danmark (17.april 2024) Michael Krag-Svendsen. https://businessdanmark.dk/nyheder/artikler/utilfredshed-med-lon-trigger-quiet-quit
[v] Politiken (16. april 2023) Michael Olsen. https://politiken.dk/danmark/forbrug/art9302709/Seniorer-ofres-i-fyringsrunder-i-det-offentlige
[vi] POV International (23. maj 2022) Juul Lassen og Lützhøft – https://pov.international/foraeldede-fordomme-dommer-folk-ude-alder/
[vii] Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (18. maj 2303) https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2023/flere_flere_seniorer
[viii] Ballisager (18.januar 2024) https://ballisager.com/blog/seniorer-upopulaere-paa-arbejdspladsen
[ix]Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (17. maj 2303) https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2023/flereserniorerforventeratarbejdetilefterfolkepensionsalderen
[x] Bain & Company (2023) Better with Age – https://www.bain.com/insights/better-with-age-the-rising-importance-of-older-workers/
[xi] Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2303) https://nfa.dk/da/tvargaende_forskning/seniorer