Jeg mødtes med Helen Kobæk forleden eftermiddag. Helen har skrevet et debatoplæg i form af en bog, hvori hun revolutionerer den pension, som hun i sin egenskab af i mange år at have været direktør for PenSam, har arbejdet med. Hun vil sende pensionen på pension – og i stedet investere i pauser til at leve hele livet.
Vi talte om alder som et stadie i livet. Hvert stadie har sine muligheder og udfordringer. Vi talte om, hvordan vi kan få en samtale de forskellige stadier igang blandt de yngre – og mellem generationerne.
Vi talte om, hvordan alder opfattes som ”gammel alder”, men i virkeligheden handler det hele om, at vi er blevet 30 år ældre i løbet af de sidste godt 100 år, og det får betydning mange mange virksomheder, mange sektorer i samfundet, og kun få ordførerskaber på Christiansborg vil gå forbi.
Vi talte om samskabelse. Om hvordan det at drage frugt af vores længere liv kræver, at vi arbejder på tværs af sektorer, politiske partier og involverer alle arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner, erhvervslivet mv. for at få alle indspark og synspunkter… Ligesom det gør med de 17 verdensmål.
Befolkningen bliver ældre, og vi vil i fremtiden se en anderledes befolkningssammensætning end den, vi kender i dag. Se befolkningsudviklingen her
https://lnkd.in/enzBtVyM
Den udvikling betyder, at vi i fremtiden bliver (endnu) mere afhængige af at kunne fastholde 50+ på arbejdsmarkedet og yderligere, at de ældre ønsker at arbejde flere år. Det fordi vores vores samfund ikke har råd til at sætte så mange på pension i så lang tid. Pensionen var i sin tid designet til at vare færre år.
De unge er færre og vil ikke kunne bære den økonomiske byrde, som det koster at have så mange, som går og tuller. Og de, som kan, har også mest lyst til at lave noget meningsfyldt og tjene deres egne penge.
Vores længere, sundere og gladere liv vil også få betydning for lønsikring, iværksætterstøtte, forsikringer, bolig- og banklån. Det vil påvirke den måde, vi bor på og vores forbrug. Den vil få betydning for den læring, vi kommer til at skulle modtage gennem vores liv. Det bliver ikke nok med en uddannelse først i livet… osv. osv