Johannes Mannov
Johannes Mannov fik sin musikalske grunduddannelse i Københavns Drengekor. Siden studerede han klassisk musik og sang i Østrig og Tyskland, havde sin debut som baryton med titelpartiet i Don Giovanni, som Operaen i Innsbruck satte op i 1992. Sidenhen har hans professionelle sangkarriere budt på en imponerende partier som lied- og oratoriesanger og i en lang række operaer opsat af forskellige europæiske operahuse.
Karrieren tog fart.
Johannes var i en længere årrække tilknyttet Det Kongelige Danske Musikkonservatorie som sanglærer og blev tillige i 2012 udnævnt til professor i sang ved det tyske musikkonservatorium, Hochschule für Musik i Nürnberg. Her varetog han soloundervisning af sangstuderende på bachelor og kandidatniveau. Johannes’ familie boede her i Danmark, så han pendlede i 8 år frem og tilbage mellem Nürnberg og København. Halvdelen af ugen koncentrerede han sig som om sit arbejde og var langt væk fra sin familie. Med tiden voksede adskillelsen til et savn – og Johannes vendte næsen mod Danmark.
Der er kun ganske professorstillinger for sang, kun én i Danmark og ganske få på Skandinaviens tre konservatorier. Det er således ikke ligetil at lande en stilling med tilsvarende ansvar og kaliber i Skandinavien.
Samtidig oplevede Johannes som 56 årig at få diagnosticeret et høretab. Det gjorde ham naturligivs noget bekymret, for netop hans hørelse var et af hans professionelle redskaber. Og det skulle vise sig også at få afgørende betydning for Johannes sporskifte. Han søgte viden hos audiologer og musikere om musikudøvelse og høretab, men kunne enten ikke få svar på sine spørgsmål eller forstod ikke de svar, han fik. Det gav en lyst til at vide mere….
Johannes besluttede at ville studere audiologi på Syddansk Universitet i København.
For ham et markant sporskifte. Han måtte tage et kursus i matematik for at kunne komme i betragtning, og på det kursus dalede hans bekymring for, hvorvidt hans alder nedsatte evnen til at lærer nyt. Han havde været lidt nervøs for, om han ville falde bagud de friske unge hjerner. Det var ikke tilfældet.
Og så var der det med økonomien. Det lykkedes Johannes at finansiere uddannelsen – han kunne få SU, satte forbruget ned og i en tid besluttede Johannes og hans kone primært at leve af hendes indtægt.
De fleste på studiet var som forventet ganske unge under 25, men ud af de 48, der begyndte på studiet, var omkring 10 af dem over 30 og havde allerede en anden uddannelse. 5 af disse afsluttede studiet. Johannes var den ældste på holdet. Den næstældste var 15 år yngre. Men han oplevede det ikke som et problem.
Hans viden om lyd, hans læringsstrategi og hans erfaring gennem livet hjalp og var ofte en fordel. Han havde erfaring i, hvordan han lærer bedst: “Jeg ved, hvordan jeg skal dele pensum op i overkommelige bidder – og så ved jeg, at jeg læser bedre, hvis jeg hører det”. Hans modenhed gav ham styrke, mod og sikkerhed.
“Jeg var ikke bange for at tabe ansigt. Ikke rigtig bekymret for at sige noget forkert. Jeg stillede spørgsmål for at få svar, ikke for at gøre mig gældende. Alder nedsætter ikke evnen til at lære. Man bliver bare anderledes”.
Sidste sommer (2023) blev Johannes bachelor. Allerede inden han havde bestået sine sidste eksaminer, fik han job som klinisk audiologo på fuld tid på Audiologisk Afsnit på Rigshospitalet. Han var glad, stolt og overrasket. Johannes underviser stadig sangere, sidder som extern censor ved sangoptagelses- og afgangsprøver på konservatorier og holder oplæg om den klassiske sangstemme. Han har i dag planer om at kombinere sit gamle erhverv i musikken med sit nye som audiolog.