Mikael har været skolelærer hele sit voksne liv. I dag er han i 70’erne og arbejder stadig med at lære fra sig. Hans vej gennem karrieren har været konstant nysgerrighed og ambition.
Min yndlingslærer, Mikael Skånstrøm, tog os med storm, den dag han overtog den lidt vanskelige 5. klasse, som jeg gik i. Mikael var dengang en helt ung lærer. Vi var hans første klasse efter, at han havde afsluttet seminariet.
Carlo, Carlos, Anders, Leif, Bjørn, Bruno, Helle, Mette, Ulla og de andre rødder så ham an. Han satte sig tungt i stolen. Han fyldte rummet – med sin tilstedeværelse, sin ro, mildhed og vilje. Der blev han siddende, indtil vi også efter en tid satte os ned. Han tryllebandt os med historier om sig selv, om tider, tendenser, traumer og meget andet. Han talte lavt, var ærlig, dragende og myndig på samme tid.
Selv om vi var som lopper, sad vi musestille.
Mikael Skånstrøm kom til at gøre en bemærkelsesværdig forskel for mig og de andre rødder. Han lærte os pensum. Han lærte os personlige kompetencer. Han lærte os at lytte og spørge – og vi havde svære samtaler om pinlige emner som liderlighed, gråd og usynlighed. Som en elev sagde til ham: ”Mikael, det er altså lidt irriterende, at man ikke kan gå på toilettet i dine timer – man ved aldrig, om der sker noget, mens man er væk”…
Mikael er i dag 74 år – og er et eksempel på en, der har bevæget sig i sit professionelle liv indenfor samme fag og system. Han lærer endnu med nysgerrighed, stræben og energi. Han har på ingen måde lyst til at stoppe sin udvikling, sit samarbejde med inspirerende og ambitiøse mennesker og insisterer på forsat at skabe mening med læring. Det er der en særlig grund til.
”Jeg har været helt utrolig heldig og har mødt de bedste elever, de bedste kolleger, de bedste ledere på min lange vej i det danske skolesystem”, fortæller Mikkel beskedent. Men han har ikke selv ligget på den lade side. Han har et udpræget positivt mindset og har gennem hele karrieren søgt muligheder, stadig sværere opgaver eller større udfordringer. Han forstår at netværke og bringe sig selv i spil.
I sin første stilling på folkeskolen i Birkerød fik Mikael Skånstrøm mulighed for at udfolde sit talent som en dygtig skolelærer med særlig sans for pædagogiske virkemidler. Som anerkendelse af hans indsats modtog han et års kursus på Danmarks Lærerhøjskole. Her stødte han på underviseren Poul Krogstrup, hvis dygtighed gjorde et så stort indtryk på Mikael, at han mere end noget andet brændte for at arbejde sammen med ham på Statens Pædagogiske Forsøgscenter. De søgte en matematiklærer, og selvom Mikael egentlig var dansklærer, overbeviste han skolen om, at han præcis kunne det, der skulle til.
Statens Pædagogiske Forsøgscenter emmede af interesse og omsorg for skole og elever. Mikael udviklede her metoder til undervisning i matematik, som ikke blot var fremragende, men viste sig at være afgørende for elever med udfordringer i forhold til faget. Eleverne lærte matematik uden at la ”lave spaltestykker og have lektier for.” Mikael følte sig privilegeret, han udviklede sine metoder sammen med forskere om matematikkens didaktik, indtil politiske beslutninger nedlagde skolen.
Derefter udfordrede Mikael sig selv ved at undervise studerende på seminariet. En helt anden målgruppe, en anden pædagogisk tilgang og faglighed, som han ad åre har udviklet og nu i høj grad mestrer. Fire år i træk har Mikael haft studerende med bacheloropgaver og afgangsprojekter, som har udmærket sig blandt de allerbedste. Han vil gerne, at hans elever udmærker sig. I 2023 blev Mikael Skånstrøm nomineret til prisen som Årets Underviser.
For få år siden, da Mikael fyldte 70, strejfede tanken om alder og pension ham for første gang. Han begynder på sit 51 skoleår til august. Han har ingen lyst til at forlade skolen. Han har tæt på oplevet, at livet ændrede karakter, når man ikke længere udfordres fagligt og skaber mening sammen med andre. Og når det nu giver mening at blive ved, hvorfor så holde op.