Det fastslår et studie refereret i Harvard Business Review. Professor Amy Diehl m.fl., Harvard University har interviewet 913 kvindelige ledere i fire forskellige brancher. Den påpeger, at enten er kvindelige ledere for unge eller også er de for gamle. Tiden midt i mellem er heller ikke optimal, idet kvinder da bla. har flest opgaver i familien.
https://hbr.org/2023/06/women-in-leadership-face-ageism-at-every-age
Her er tale om en dobbelt whopper – kvinder har både den forkerte alder – og køn. Intersektionalitet, som er udtrykket for, at flere identiteter tilsammen kan give udslag i særlige oplevelser med diskrimination, usynliggørelse eller stigmatisering på grund af samfundets magtstrukturer og normer.
Unge kvinder udsættes for “youngism”. De kaldes øgenavne – jeg kan faktisk godt huske det – jeg blev kaldt “Pernillepigen”, til ledelsesmøderne, da jeg som 19-årig fik mit første lederjob. Desuden oplever unge kvindelige ledere at blive mødt med fordomme om, at deres manglende erfaring vækker usikkerhed, og om hvorvidt de overhovedet ved, hvad de gør. De må sætte sig ekstra i scene for at sætte sig igennem. Og så oplever unge kvindelige ledere selvfølgelig at blive vurderet – oppe fra og ned – på deres udseende.
Alderen mellem 40 og 60 år er for kvindelige ledere mere problematisk end for mænd i samme alder. Det er absolut den alder, hvor mænd oplever størst fremgang og medvind. I følge HBR møder kvinder forbehold pga deres omfattende familiemæssige ansvar og deres overgangsalder. Nogle rapporterer, at kvinder mister gløden som de ældes..
I anden halvdels af arbejdslivet oplever kvindelige ledere, at de er for gamle til at ansætte. Mens mænd synes at blive vise med alderen, så anses kvinder for at være outdated og ignoreres. De synes ikke være værd at investere i og oplever sjældent at få uddannelse eller mentoring.
En del kvindelige ledere resignerer. De orker ikke længere overbevise andre om deres værd og starter egne gode små virksomheder… Andelen af 55-59-årige kvinder, der har selvstændig virksomhed, er vokset med 22 procent siden 2008. “De kvinder, der i dag har 30-40 år bag sig på arbejdsmarkedet, har flere ressourcer, både menneskelige, økonomiske og hvad angår deres faglige netværk. De står stærkere i dag, end samme aldersgruppe gjorde for 10 år siden”, forklarer Kim Klyver, professor i entreprenørskab på Syddansk Universitet.