Jeg har skrevet en kronik, som POV international har redigeret og bragt. Den kan du læse her neden for eller direkte på POV Internationals side – https://pov.international/arbejdsmarked-55-nye-muligheder/?fbclid=IwAR3Ra49Xje3c8o6Zc4MC6dpevLGGL5LG-8X2j10XdUzwEAxyj8HDSqyJRrQ
Du er altid velkommen til at ringe for foredrag om alder, ledelse af aldersdiversitet et skræddersyet til jer
Artiklen kommer her
ALDER & KARRIERE // KRONIK – Første halvdel af arbejdslivet er opvarmning. I anden halvdel sparker man den i mål på arbejdsmarkedet. I første del af livet uddannes og dannes man – man får færdigheder, erfaringer og et perspektiv at navigere efter. I midten af 50’erne topper den følelsesmæssige intelligens, som giver en mulighed for at kalibrere den saft og kraft, man har. Man går fra mere til bedre, skriver Pernille Lützhøft
Jeg sad til det ugentlige torsdagsmøde i direktionen. I en virksomhed med et egentlig meningsfyldt produkt forklarede min 10 år yngre chef igen salgstallene, resultaterne fra måneden og år til dato. De tilstedeværende direktørers og deres resultater blev sammenlignet. Mål og KPI’er blev ridset op og kampgejst forsøgt motiveret.
Ingen sagde rigtig noget. Nogle pippede med bud på forklaringer, andre med forslag til fremgang. Rummet var tømt for tillid, tryghed og tale om selve produktet. Jeg mærkede, hvor svært det var for mig at præstere i det rum.
Midtvejskrisen er en udfordrende forandring men tilbyder også en mulighed for et følelsesmæssig reboot
Drænet for motivation og mening kastede jeg mig i stedet ud i en runde med helt nye udfordringer, hvor det vibrerer overalt. Talen om jobbet – hvad det gir’ og hvad det ta’r; til ethvert middagsarrangement, i fortrolige samtaler med veninder, til netværksmøder, i pauserne og under frokosten i kantinen.
På LinkedIn vrimler det med glade opdateringer fra dem, der har sagt fra – og med mismodige opslag fra dem, som ikke finder et nyt meningsfuldt virke med det samme.
Midtvejs
Midtvejskrisen er en udfordrende forandring både fysisk, psykisk og hormonelt. Den er også fortsat et tabu. Hvad mange overser er imidlertid, at den alder også tilbyder en mulighed for et følelsesmæssig reboot.
Mange mennesker har nået de mål, de satte sig, da de var helt unge. De har fået uddannelse, karriere, familie og en række materielle goder – bolig, bil mv.
De vender deres blik væk fra konkurrence og hen imod fællesskab, åbning af nye veje til tilfredshed. De skifter fokus fra egen navle til virksomhedens, kollegernes og ledelsens agenda.
Headhunterne kalder dette perspektivskifte for Executive Maturity – ledelsesmæssig modenhed. Kort oversat er det et skift fra hurtig brug af lille smule viden til langsom brug af en stor mængde akkumuleret viden.
Den fleksibilitet, jeg har fået er vidunderlig
Efter midtvejskrisen har vi ikke bare ændret humør, vi har ændret vores værdier og evne til at bruge de færdigheder, den erfaring og det perspektiv, som vi har fået i første del af arbejdslivet på en anden vis.
Og den konklusion passer ikke helt sammen med det konventionelle narrativ om at man efter de 50 år er grå, gammel og en byrde.
Bare rolig: Der er mange gode år endnu
Nå, men nu hvor vi lever længere – hvad skal vi så lave?
For mange er løsningen at arbejde længere tid. 50 år er midt i livet, men er nu også midt i karrieren, eftersom flere og flere arbejder til langt op i 70’erne eller begyndelse af 80’erne.
Lise Nørgaard var 60 år, da hun skrev Matador. Da vidste hun, hvad hun kunne, havde fået en portion erfaring og ikke mindst det perspektiv, der gjorde, at hun nænsomt kunne begå en hverdagsfortælling om udviklingen i Korsbæk i 30’er. En buket af temaer blev vendt her – alt fra den danske folkesjæl, fruerne og frigørelse af kvinder, fordomme, fælleskaber og forskelle i klassesamfundet.
Så hvis du synes, at jobbet ikke helt optager dig så meget som tidligere, at det hele står lidt i dvale, eller du måske ikke helt ved, hvad du skal kaste dig over. Så bare rolig – der er mange år endnu.
Mange år på arbejdsmarkedet har givet et godt netværk og typisk den viden og ro, der gør, at man tør tage springet. Det er aldrig for sent at føre drømmene ud i livet
Det samme gælder i andre sammenhænge. De færdigheder og erfaringer, man har fået gennem sin karriere, kan bringes i spil i en anden type virksomhed. Har man været eventkoordinator kan man blive en oplagt rejseleder. IT-kyndige, ledere og direktører praktiserer deres ekspertise i mindre startups indenfor et område, de ser mening i eller i non-profit organisationer, hvor deres kompetencer giver mening på ny.
Man kan også vælge en interim ansættelse – ens ekspertise kan have stor værdi for en anden virksomhed i en afgrænset periode, hvor man eksempelvis bliver en kapacitet i et halvt eller helt år. Det kan være en løsning for mindre virksomheder, som hverken ser relevansen i eller har økonomisk mulighed for at fastansætte en sådan kapacitet. Man kan varetage samme job i to-tre forskellige virksomheder.
Selvstændig iværksætter
I løbet af de sidste ti år er antallet af seniorer, der forsøger sig som iværksættere, næsten fordoblet.
Her har aldersgruppen 50+ et godt udgangspunkt, når man starter egen virksomhed. Mange år på arbejdsmarkedet har givet et godt netværk og typisk den viden og ro, der gør, at man tør tage springet. Det er aldrig for sent at føre drømmene ud i livet.
https://www.lederstof.dk/jeg-er-virkelig-overrasket-over-hvor-mange-ledere-der-ikke-trives
Et porteføljeliv er et arbejdsliv, hvor indtægterne kommer fra forskellige steder.
Man arbejder som freelance rådgiver, mentor, coach og underviser, samtidig med at man lejer sin bolig ud på AirBnB.
Variation er et krydderi, fleksibilitet er rart og det ingen chef at have kan være en lise.
Jeg er selv et eksempel herpå. Med risiko for at have en markant fejlopfattelse af egne evner og erfaring oplevede jeg flere gange at få negative svar på ellers udmærkede ansøgninger til jobs, som jeg var selvskrevet til i hvert fald at komme til samtale til.
Den største udfordring er ikke at finde mening eller motivation men at vænne sig til usikkerheden med ikke at få en fast løn ind på kontoen hver måned. Det er en ny måde at leve på – på godt og ondt
Jeg skrev en kronik, som Berlingske valgte at bringe, om at genopfinde sig selv i en alder af 55 år. Den fik mange kommetarer og jeg forstod straks, at jeg ikke var alene med de tanker.
Sammen med et par andre arbejdede vi intenst for at afskaffe den lille rubrik i den digitale ansøgningsproces, hvori man skulle angive sin alder. Den betød nemlig, at en logaritme kunne sortere alle over en vis alder fra. Det var diskriminerende og uhensigtsmæssigt i et aldrende samfund med mangel på arbejdskraft – og vi var medvirkende til, at det blev forbudt ved lov.
Jeg satte mig ind i aldersforskning, samfundstendenser og udviklede mit netværk.
I dag driver jeg en lille virksomhed, som arbejder med ledelse af aldersdiversitet. Jeg holder foredrag og faciliterer samtale saloner, er ved at skrive en bog og har freelance stilling som outplacement rådgiver hos den førende danske leverandør.
Det giver mening for mig og den fleksibilitet, jeg har fået er vidunderlig.
Den største udfordring er ikke at finde mening eller motivation men at vænne sig til usikkerheden med ikke at få en fast løn ind på kontoen hver måned. Det er en ny måde at leve på – på godt og ondt.
Læs også: Forældede fordomme dømmer folk ude allerede midt i livet.
Kilder brugt til at skrive artiklen: