Hvad med dig?
Hvad har forårsaget din personlige udvikling?
Vi har grundlæggende samme personlighed gennem hele livet. Personlighedstræk er de måder, vi tænker, føler og handler på. De er relativt stabile og med til at forme, hvordan vi oplever det vi møder, hvordan vi reagerer, og hvad der motiverer os.
Personlighedstræk spiller også en rolle i, hvad der motiverer os, og hvordan vi omsætter motivation til handling. “Mange vil for eksempel kunne gennemføre et maraton, hvis motivationen er til stede, men det, der driver os, er ikke det samme. For nogle er det fællesskabet og den sociale oplevelse, der motiverer. For andre er det konkurrencen, målet eller ønsket om at præstere bedst muligt”. Det fortæller et white paper, jeg netop har læst udgivet af Master Value People Corp.
Men personligheden udvikler sig også undervejs. Personlighedstræk er stabile men ikke statiske. Personlighedstræk kan gradvist udvikle sig i takt med livserfaringer, omgivelser og bevidste indsatser. Og her bliver det spændende:
Udvikling af personlighed sker typisk i et samspil mellem følgende:
1. Indsats og målsætning – Bevidst og aktivt ønske om at udvikle sig og at tage ejerskab over den proces
2. Arbejdskultur, sociale relationer og de miljøer, vi indgår i
3. Coaching og strukturerede udviklingsforløb kan skabe refleksion, nye perspektiver og støtte til at ændre vaner og adfærd
4. Store livsbegivenheder – såsom jobskifte, kriser etc.
5. Gentagende adfærd over tid – Små ændringer i handlinger påvirker tanker, følelser og mønstre.
Så personlighedsforandring opstår i et kontinuerligt samspil mellem eksisterende personlighedstræk og de påvirkninger, vi møder. Man kan bevidst søge det, eller man modnes med det, man påvirkes af.
Det er en udbredt forestilling, at personlighedstræk forankres med alderen, og at de er svære at ændre. Ligeså tror mange, at motivation for udvikling falder. Ingen af delene passer. Udvikling af personlighed forsætter også hos seniorer. I en arbejdsmæssig kontekst er det derfor vigtigt ikke at afskrive seniorer som “færdigudviklede”, men i stedet forstå, hvordan udvikling hos den enkelte bedst understøttes på det tidspunkt i livet, de befinder sig i – uafhængigt af deres alder.
Det er godt at
– forstå, hvad der motiverer den enkelte. Motivation ændrer karakter over tid og er afgørende for, om udvikling lykkes.
– skabe de rette rammer for udvikling. Et støttende miljø og relevante opgaver øger sandsynligheden for adfærdsændringer.
– understøtte processen aktivt. Dialog, feedback og målrettet udvikling er vigtige elementer – også for erfarne medarbejdere.
Personlighedsudvikling stopper ikke med alderen – men den kræver, at lederen har forståelse for, hvor i livet den enkelte befinder sig.
Har du gjort bevidst indsats for at udvikle din personlighed?