Min søn skal giftes i Indien. Han har friet til den skønneste indiske kvinde. De skal giftes i hendes by, Mumbai, til stort, farverigt bryllup fyldt af symboler, ceremonier, traditioner, mad og drikke og venner, familie og et hav af andre relationer. En kvindelig hindi præst vier dem efter hindusimens foreskrifter og ritualer og vores danske kvindelige præst vier dem efter de kristne tanker og måde.
Jeg glæder mig som et lille barn. Jeg glæder mig over at min søn har fundet denne kloge, smukke, vidunderlige unge kvinde, som alle elsker og gerne ville ansætte. Jeg elsker hende og ham sammen. De er lige kloge og kære, men bidrager indtil deres ægte skabe med forskelligt. Det er diversitet efter alle foreskrifter undtagen alder. Forskellige køn, nationaliteter, religioner, opdragelse og sind. Nogle af jer vil vide, at det føles stort, når det hele går op i en højere enhed.
De går nu ind i en ny livsfase. De vil nu danne deres fælles fremtid og deres lange liv. De to – sammen – vil forme grundlaget for, hvor og hvordan de skal bo og arbejde, de børn de måske vil få, de udfordringer og glæder de vil møde på vejen. De vil stresses, de vil udvikles, uddannes, modnes og vokse sammen og hver for sig.
Jeg håber, at de indimellem vil stoppe op og være lidt i det hele. Tage sig af hinanden – og dem selv. Indimellem sætte tempoet ned. Tage en pause. Livet er langt. De behøver ikke kører fuldt tempo hele tiden..
Sikke en gave at få lov til at følge dem – og lære af dem.